Regler for udhuse og tilbygninger

Udarbejdet i henhold til §6.6.1 i lokalplan 120:
"Udestuer må kun opføres efter en af kommunalbestyrelsen og grundejerforeningen godkendt typetegning, og der skal søges byggetilladelse i hvert enkelt tilfælde."

Retningslinier for udestuer

(vedtaget på den ordinære generalforsamling 1997)
Udestuer kan etableres som individuelle løsninger.
Dog skal løsningen primært bestå af glas og den arkitektoniske udførelse må aldrig dominere husets facade.
En udestue må aldrig hindre frit udsyn til og fra gaden.
Materiale til konstruktionen (ud over glas) kan være metal eller træ, men ligemeget hvilket materiale, der benyttes, skal bemalingen ske i overensstemmelse med de generelle regler for bemaling af udvendigt træværk i bebyggelsen.
Tegninger til udestue forelægges foreningens bestyrelse til påtegning før arbejdet påbegyndes.
Godkendelse af foreningens bestyrelse angår kun det rent arkitektoniske for bebyggelsen, og fratager ikke ejeren ansvaret for at overholde den til enhver tid gældende lovgivning.


Denne vedtagelse er siden blevet suppleret med følgende bestemmelser (Information 1, 1998)
a.)
Tegninger til udestue forelægges foreningens bestyrelse til påtegning, før de sendes til kommunen ved ansøgning om byggetilladelse.
Bestyrelsens godkendelse angår kun det rent arkitektoniske, nemlig de af generalforsamlingen vedtagne "retningslinier for udestuer".

b)
Bestemmelser i "Bygningsreglement for småhuse" skal overholdes, eller der skal være opnået dispensation for bestemmelser, der ikke overholdes.

c)
Krav i Lokalplan nr. 120 skal overholdes, eller der skal være opnået dispensation for krav, der ikke overholdes.

d)
Der skal indhentes byggetilladelse.

Bemalingsregler for træværk

Uarbejdet i henhold til §7.3 i lokalplan 120:
"Farvesætning på udvendigt træværk fastlægges af grundejerforeningen."

Oprindelige døre og skodder må males i Unic-119 blå.
Vinduesrammer, træskodder og trædøre må males i Unic-119 blå samt hvide, grå eller brune nuancer.
Udhuse og overdækninger må males enten sort, brun, grå eller olivengrønne nuancer.
(Vedtaget på den ordinære generalforsamling 2020)